2021 Menu
Følg Kongen 15
Uge 45 2021
af Rick Joyner
At være kristen er ikke for tøser! At følge kongen er det sværeste, vi kan gøre i dette liv. Det vil sætte os på kant med næsten alle på jorden, inklusive nogle af vores nærmeste familiemedlemmer og venner. Til tider vil vi sandsynligvis være i modstrid med andre, der følger Ham. Så har vi vores egen kødelige natur, der konstant er i krig med os og vores vandring med Herren. Hvis det ikke er nok, kaster Gud djævelen og alle de faldne engle til jorden, og de er opsat på at angribe dem, der følger Herren!
Hvem ville melde sig til sådan et liv? Kun dem, der elsker Gud over alt andet og elsker Han's sandhed nok til at dø for den. Hvis Herren havde ønsket, at det skulle være let, kunne Han i det mindste have kastet djævelen og Han's horder i afgrunden med det samme. Men det gjorde Han ikke for vores skyld. Han ønskede ikke, at det skulle være let, men svært. Jo sværere det er, jo højere kaldes.
Uden et spørgsmål er det kristne liv hinsides enhver menneskelig evne til at leve i det mindste i vores egen styrke. Det behøver vi ikke. Han vil give os sin styrke til alt, hvad vi står over for. At modnes i Ham er i høj grad at lære at leve efter Han's styrke og visdom, ikke kun vores egen. Vi gør dette ved at søge at blive i Ham i alt. Betyder det, at vi har brug for et ord eller direktiv fra Herren til alt?
At have brug for et ord for hver lille ting er et tegn på umodenhed, ikke modenhed. Jo yngre barnet er, jo mere har de brug for konstant vejledning. Når vi modnes, bør vi vokse i visdom og forståelse og har brug for mindre retning. Det samme gælder efter vi er blevet født på ny og begynder at vokse åndeligt. Af denne grund blev apostlene ikke ført rundt ved hånden, men blev sendt ud af Herren. I Apostlenes Gerninger traf de beslutninger, men kun når de traf en forkert beslutning, viste Herren sig for dem i en drøm eller et syn for at omdirigere dem.
Så når vi modnes, bør vi lære Herrens veje at kende godt nok til at vide, hvad vi skal gøre i de fleste tilfælde, og ikke have brug for et ord fra Ham eller råd fra andre. Men vi må stadig gøre alt med Herren, blive i Ham og vokse på Han's veje.
Når jeg skriver, beder jeg Herren om at vejlede mig og lede mig ved sin Ånd. Jeg beder om rettelse i alt, der ikke er rigtigt. Jeg mærker Ham med mig, mens jeg skriver, og til tider modtager jeg specifik vejledning ved at det bliver levende, en åbenbaring eller et ord fra Ham. Det meste af tiden fornemmer jeg bare Han's tilstedeværelse, mens jeg skriver, og ved, at hvis Han ikke specifikt henvender sig til noget, må det være okay.
Det betyder ikke, at alt, hvad jeg skriver, er Han's ord i sagen. Jeg skriver ikke Skriften. Men ligesom apostlen Paulus, der skrev "efter min bedømmelse" og "jeg tror, jeg også har Guds Ånd" i denne sag (se 1. Kor. 7:40), skriver jeg for det meste sådan. Paulus var måske en overapostel, men han var ikke anmassende i sit lederskab. Han var blid og åben over for at blive spurgt. Vi ser Herren selv være på denne måde. Selv under den gamle pagt forsøgte Han at bønfalde Israel mange gange.
Hvis du har kendt nogle seriøse krigere (såsom specielle typer), har de forståeligt nok en skarphed. Nogle står over for flere liv og død situationer i en enkelt opgave, end de fleste mennesker står over for i løbet af et helt liv. På det åndelige område er vi lige så hårdt ramte, som de er, og måske endnu mere. Ud over alle de udfordringer, vi har, må vi kæmpe med en anden ånd – Åndens frugt. Vi kan ikke hade vore fjender; vi skal elske dem.
Så vi kæmper mod verden, djævelen og hans horder, og endda vores egen faldne natur, og vi må gøre det i kærlighed! Der er måske ikke en større udfordring i universet, men det er den karakter, der kræves af Kongens sønner og døtre.
Ugens Ord 46
OP